Kategorier
Musiknyheder

SpaceX og Rumrejsen år 2018

I
sidste uge var en af verdens mest omtalte sange ikke et af tidens store hits
eller en ny udgivelse fra en superstjerne, men et nummer fra 1969. Da raketten
SpaceX Falcon Heavy blev sendt op, medbragte den nemlig som en ekstra gimmick
rigmanden Elon Musks brugte Tesla-bil, der nu svæver rundt i rummet, mens
bilradioen spiller ”Space Oddity” af David Bowie.

Det er dog langt fra første
gang, sangen om astronauten Major Tom bliver brugt i rumeventyr. David Bowie
havde fundet inspirationen til ”Space Oddity” i filmen ”Rumrejsen år 2001” –
hvor en af figurerne endda bærer det nært beslægtede navn Dave Bowman – men sangen
udkom i 1969 og blev derfor brugt af blandt andre BBC i forbindelse med
udsendelserne om den første månelanding samme år. I 2013 florerede en
opsigtsvækkende musikvideo, hvor den canadiske astronaut Chris Hadfield
fremfører ”Space Oddity”
i vægtløs tilstand ombord på den internationale
rumstation ISS. Og nu sidder en mannequindukke med kælenavnet Starman ved
rattet i en bil på en bemærkelsesværdig rumfærd, mens David Bowies næsten 50 år
gamle sang spilles om og om igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *