En anden stor fødselsdag fejres torsdag, hvor Madonna
Louise Veronica Ciccone fylder 60 år. Fornavnene Madonna Louise fik hun efter
sin mor, men det er som Madonna, det meste af verden har kendt hende siden
debutpladen i 1983. Torsdag fylder kvinden bag hits som ”Like a Virgin”,
”Material Girl” og ”Vogue” 60 år, og det markerer hun blandt andet med en
indsamling, der løber helt til slutningen af august til fordel for
velgørenhedsorganisationen Raising Malawi, som hun selv var med til at stifte.
Pengene går til arbejdet med børn i det sydøst-afrikanske land Malawi, som
Madonna løbende forsøger at skabe opmærksomhed om og indsamle penge til.
Midlerne fra hendes fødselsdagsindsamling går til blandt andet mad, lægehjælp
og skolegang i landet, som Madonna selv har adopteret fire børn fra gennem
årene.
Kategorier