Kategorier
Musiknyheder

Tak for musikken, Abba

Når
man nu ved, at Abba-medlemmerne har været i studiet og indspillet to nye sange
for første gang i mere end 35 år, kan det være svært for popfans at vente på rent
faktisk at høre dem, men i mellemtiden har en dansk sangerinde skabt sin egen
Abba-sang. Lecia Jønsson, der har slået sine folder både i Lecia &
Lucienne, i Laban og som solokunstner, er for tiden med i gruppen MoveOver, og
hun har skrevet sin egen hyldest til de fire svenskere. Forleden offentliggjorde
MoveOver nummeret ”Abba We Love You Forever”, som er Lecias historie om,
hvordan hun helt fra starten faldt for Abbas musik, der har fulgt hende lige
siden. Melodien til ”Abba We Love You Forever” er skrevet på en måde, så man
ikke er i tvivl om, at Abba er inspirationen, og teksten inkluderer også flere
af gruppens kendte sangtitler.

Indtil de nye sange “I Still Have Faith in
You” og “Don’t Shut Me Down” fra det rigtige Abba slippes fri
senere i år, kan Abba-hungrende folk stille en smule af sulten hos Lecia og
hendes musikalske legekammerater.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *