Vi
har for nylig passeret jævndøgn, i weekenden skifter vi til sommertid, og meteorologerne
giver os grund til at tro på bedre vejr i de kommende dage efter en usædvanlig
våd marts måned. Eller sagt med på en noget mere poetisk måde: ”Frydeligt med
jubelkor hilses vårens komme, svalen melder trindt på jord: Frostens tid er
omme”. Sådan lyder det i sangen, der i sin oprindelige form på latin er den
ældste kendte forårssang herhjemme.
På grund af sin gregorianske stil er der
nogen, der mener, at selve melodien muligvis helt tilbage fra 1100-tallet, men
i hvert fald kendes den fra slutningen af 1400-tallet, hvor Morten Børup menes
at have skrevet sin ode til foråret. Børup var rektor på Aarhus Katedralskole
og udgav i 1491 bogen ”Carmen Vernale”, der også er en af de titler, som hans
latinske originaludgave af ”Frydeligt med jubelkor” kendes under. Den anden er
”In vernalis temporis”, som betyder ”i foråret”, og som udgør den første linje i
sangen. Det Kongelige Bibliotek fortæller i en gennemgang af den historiske
sang om en bog fra 1500-tallet, hvori Morten Børups sang omtales som ”en dejlig
ode til den yndige forårstids komme, som han lod disciplene synge, når de den
første dag i maj bragte vårens første blomster og blade ind i byen”. Og
disciplene, det vil sige eleverne, på Aarhus Katedralskole har siden da gennem
hundredvis af år sunget foråret ind med ”In vernalis temporis”.
Aarhus er endda
så nært knyttet til melodien, at den gennem mange år også har kunnet høres
dagligt fra klokkespillet i tårnet på Aarhus Rådhus. Morten Børups tekst på
latin er oversat til dansk flere gange, blandt andet som ”Frydeligt med
jubelkor” af Frederik Moth og som ”Våren, våren er i brud”, og melodien er også
forsøgt fornyet. Den store komponist Carl Nielsen skrev med en del års
mellemrum hele to melodier til danske oversættelser af ”In vernalis temporis”,
men det er stadig den måske tusind år gamle melodi, der oftest følger Danmarks
ældste forårssang.