I morgen onsdag er det valgdag til Folketinget, det er Fars
Dag i butikkerne, og det er grundlovsdag med alle de traditioner, det medfører.
Ved møder og grundlovsstævner landet over vil der blive sunget ”Jeg
elsker de grønne lunde”, for selvom grundlovsdag ikke nævnes med et eneste ord
i sangen, er sangen siden sin tilblivelse for knapt halvandet hundrede år siden
blevet forbundet med grundlovsdag. Johannes Helms skrev da også teksten til
”Jeg elsker de grønne lunde” i forbindelse med en grundlovsfest ved Eremitagen
nord for København i 1873. Dengang blev den sunget på melodien til ”I alle de
riger og lande”, inden komponisten Albert Møller nogle år senere skrev den
melodi, der bruges i dag. Men ikke kun ved grundlovsfester har Johannes Helms’
ord fået en blivende betydning.
Johannes Helms var nemlig ikke kun digter og
lærer, men også tidligere soldat, og han havde som soldat i Sønderjylland
deltaget i treårskrigen (1. Slesvigske Krig) midt i 1800-tallet, og teksten til
”Jeg elsker de grønne lunde” blev udgivet i samlingen ”Soldaterliv i krig og
fred”. Den gamle soldats nationalfølelse skinnede igennem i hans tekster, og et
uddrag af ”Jeg elsker de grønne lunde” kan ses på i hvert fald 25 af landets
mindestene efter genforeningen i 1920 og befrielsen i 1945. Blandt andet
genforeningsstenen i Dybvad i Vendsyssel og befrielsesstenen i Ejerslev på Mors
bærer Helms’ afsluttende linjer fra hans grundlovssang: ”End er der en Gud for
oven, der råder for Danmarks sag”.