Kategorier
Musiknyheder

Skuld gammel EU rejn forgo

Natten til lørdag forlod Storbritannien EU, og i dagene op til det endelige ”brexit” blev der på forskellig vis taget afsked med briterne i den europæiske union. Onsdag sagde Europaparlamentets medlemmer formelt ja til afskedsaftalen med Storbritannien, hvorefter parlamentsmedlemmer fra alle lande rejste sig og sang ”Auld Lang Syne”, som på dansk kendes som ”Skuld gammel venskab rejn forgo”.

De oprindelige vers til ”Auld Lang Syne” menes at være fra midten af det 16. århundrede og måske endnu ældre, men det var den skotske digter Robert Burns, som sidst i 1700-tallet nedfældede teksten og fik den trykt i bogen ”Original Scotch Tunes”. Den mærkværdige titel er ikke engelsk, men på det selvstændige sprog scots, og her betyder det direkte oversat ”gamle længe siden” i betydningen ”de gode gamle dage”. ”Auld Long Syne” er internationalt kendt som en afskedssang, og derfor var det passende at samles om den i Europaparlamentet – men uanset om det var planen eller ej, rummede det også en vis symbolik, at sangen stammer fra Skotland. Mange skotter ville gerne blive i EU, mens deres naboer i England var årsagen til, at det samlede Storbritannien stemte sig ud af unionen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *