Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Violpigen

Hej Tor
Jeg tænker ofte på en sang fra min barndom. Jeg mener den hed “Violerpigen” men er ikke sikker. Den begynder sådan, ”Jeg går i skovdybets stille rige, på stille stier jeg gerne går, der kommer mod mig en lille pige, en yndig unge på fem seks år”. Mon du kan finde tilbage til den, det vil glæde mig meget.
Mange hilsner H.S. Lund

Hej H.S.
Nærved og næsten. Sangen hedder faktisk ”Violpigen” og er en dansk oversættelsen af Kurt Foss og Reidar Bøes norske sang ”Blåveispike” fra 1950. Blåveis er i øvrigt ikke violer, men det norske navn for blå anemoner. Der findes flere danske indspilninger, bl.a. udkom den allerede i 1951 med Knud Pheiffers danske tekst om ”Violpigen” med Elo Magnussen og hans Orkester sammen med sangerne Valdemar Davids og Ole Mortensen. Det kan også være, du husker den med Raquel Rastenni eller i versionen med Lørdagspigerne.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

En kommentar til “Spørgsmål: Violpigen”

Jeg elsker denne sang.Min mor sang den altid for mig da jeg var barn.
Min mor blev 97 og er her ikke mere, men jeg græder hver gang jeg synger den. Ville ønske I ville lave teksten og med en skov og violer på,som jeg kunne bruge til de ældre i et center hvor jeg underholder og fortæller min historie den ældste der er snart 101 år Med venlig hilsen Jette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *