Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Instrumental orgelrock

Hej Tor
Det er ikke let at søge sig frem til en gammel sang, når man ikke har en titel eller tekst, men måske kan du hjælpe mig alligevel. Det er en hurtig, instrumental rock/pigtråds melodi, sikkert fra starten af 60érne. Den er kendetegnet ved at den let genkendelige ”melodi” bliver spillet på orgel, ikke guitar. Jeg er ret sikker på, at den også har været brug som kendingsmelodi i radioprogrammer før i tiden, muligvis i ”Den gamle hitjournal”, som jeg lyttede til i Radio Viborgs ”barndom”. Hvad siger du?
Venlig hilsen
Kenneth, Aars

Hej Kenneth
Det er formentlig – og forhåbentlig – ”Red River Rock”, du går og nynner for dig selv. Den amerikanske instrumentalgruppe Johnny and the Hurricanes indspillede flere folkemelodier og gamle sange i ny rock’n’roll-stil, og i 1959 udgav de ”Red River Rock”. Den er baseret på en sang, som kan spores tilbage til 1800-tallet med forskellige titler og tekster, og som nogle steder er kendt som ”Red River Valley”. Med til historien om Johnny and the Hurricanes hører i øvrigt også, at de i 1962 optrådte på Star-Club i Hamborg med et dengang ukendt band ved navn The Beatles som opvarmning.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *