Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Michael Bundesens svigermor

Hej Tor
I forbindelse med Mikael Bundesens død, kom jeg til at tænke på en meget gammel sang, hvor han hylder sin svigermor. Jeg tror det ligger tilbage fra før Shubidua-tiden. Og det er ikke den om hans kone og mor! Jeg håber du kan finde den!
På forhånd tak!
Johanne Hansen

Hej Johanne
Jeg tænkte straks, at det er ”Min kone og min mor” fra 1973 – men det er det ikke, pointerer du selv. Jeg kender ikke til en svigermor-sang med Bundesen, og jeg har tjekket oversigter over hans udgivelser fra tiden før og uden for Shu-Bi-Dua, og der er ikke noget, der peger i retning af svigermor. Spørgsmålet er, om du måske har blandet det sammen med Jørgen Wincklers sang “Svigermor” fra 1960? Den kan du høre på Youtube.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *