Engang bestod en singlehitliste naturligt nok kun af sange, som var blevet udsendt på single, men i dag er musikelskere i langt højere grad selv med til at definere, hvad der kan blive hits. Med digitalt musiksalg og ikke mindst streamingtjenester betyder det ikke helt så meget hvilke numre, pladeselskaberne eller kunstnerne selv udvælger som spydspids for eksempelvis et nyt album. Hvis et andet nummer falder særligt i lytternes smag, kan det stige til tops på hitlisterne uden på forhånd at være særligt udvalgt eller promoveret fra selskabets side, og netop dette sker i øjeblikket i flere lande med en af sangene fra den nye Disney-tegnefilm ”Encanto”. Soundtracket til filmen udkom uden at have en udvalgt single, og Disney-selskabet har selv indsendt den spansksprogede “Dos Oruguitas” som deres bud på en Oscar-kandidat fra ”Encanto” – men alligevel er det sangen ”We Don’t Talk About Bruno”, der for alvor har vundet folks hjerter. I sidste uge klatrede sangen op til femtepladsen på den amerikanske hitliste, hos Spotify i USA ligger den nr. 1, og i Danmark er den også helt i top på Youtubes ”Hot lige nu”-opgørelse.
”We Don’t Talk About Bruno” er altså ikke blevet et hit, fordi Disney har peget på den og markedsført den, men fordi tilpas mange lyttere selv vender tilbage til den igen og igen. Sangen fortæller om den forsvundne særling Bruno, som kan forudsige fremtiden og derfor kom på kant med de andre medlemmer af familien Madrigal, som hver især også har magiske evner. Den er ligesom filmens øvrige sange skrevet af komponisten og skuespilleren Lin-Manuel Miranda, der også stod for musikken til Disney-tegnefilmen ”Vaiana” og rap-musicalen ”Hamilton”, og det er faktisk Lin-Manuel Miranda, der gennem sit arbejde med denne sang har navngivet figuren Bruno. I de oprindelige manuskript-udkast til ”Encanto” hed han Oscar, men ændringen til Bruno gav gode muligheder for tekst og rytme i linjen ”We don’t talk about Bruno, no, no”. En smule af dette går dog tabt i den danske versions ”Vi taler ikke om Bruno, nej, nej”. Sangen er en blanding af forskellige figurers minder om Bruno, hvor melodilinjer og tekststykker mod slutningen fletter sig ind og ud af hinanden. Dette sammensurium af roller og små musikalske brudstykker trækker ifølge komponisten selv på inspiration fra ”Christmas Bells” (også kendt som ”And It’s Beginning to Snow”) fra musicalen ”Rent” samt ”A Weekend In the Country” fra Stephen Sondheim-musicalen ”A Little Night Music”.