Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Svensk på P4

Hej Tor
På P4 i lørdags d. 9.7 mellem kl 11 og 12 hørte jeg en dejlig sang på svensk. Omkvædet var : Tá mig tilbage (på svensk) – tror jeg. Da jeg søgte på den, kom bla Nik og Jay op. Jeg tror, at programmet var en ferieafløser for Sara og monopolet, men der var nogle tekniske problemer, så måske var nummeret ikke på den oprindelige playliste. Jeg synes, at der er nogle nye svenske supernumre ,der bliver spillet en del for tiden. Jeg håber, at du kan hjælpe mig.
Mvh Grethe Buus Christensen

Hej Grethe
Det kan jeg heldigvis godt – selvom jeg ikke kan forklare, hvorfor netop den sang ikke figurerer på listen over musik, P4 spillede den dag. Det er sangeren Darin, som i mere end 15 år har været et af de store navne i Sverige, og af og til er hans musik også dukket op her i Danmark. Nummeret, du hørte, er fra 2015 og hedder helt simpelt “Ta mig tillbaka”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *