For snart halvandet hundrede år siden kunne man i hovedstaden se et syn, man kun sjældent har kunnet opleve, hvis man ser bort fra dødsfald i kongefamilien. Tusindvis af mennesker fulgte N.F.S. Grundtvig på vej på den sidste rejse. Præsten, digteren, politikeren og folkehøjskolernes fader gik bort den 2. september 1872 i en alder af 88 år, og hans bisættelse blev et tilløbsstykke uden lige. Allerede da han skulle synges ud af sit hjem i Hellerup nord for København var flere hundrede mennesker mødt frem, og de ledsagede kisten til Vor Frelser Kirke på Christianshavn. Det havde på sin vis været naturligt at bisætte Grundtvig fra Vartov Kirke, hvor han selv var præst i mere end 30 år helt frem til sin død, men kirken ville umuligt kunne rumme de mange gæster, der alle ville tage afsked med en af nationens dengang mest kendte – og mest omdiskuterede – personer. Ifølge Jes Fabricius Møllers bog ”Grundtvigs død” var der blandt de fremmødte 300 præster, hvilket svarede til omtrent en fjerdedel af alle rigets præster.
Blandt meget andet var Grundtvig kendt for sin uhyre omfattende salmeproduktion, der nåede op omkring 1500 værker, hvoraf mange den dag i dag er blandt de mest elskede både i og uden for kirken, så som “Vær velkommen, Herrens år”, “Nu falmer skoven trindt om land”, “Et barn er født i Betlehem”, “Det kimer nu til julefest”, ”Dejlig er den himmel blå”, ”Morgenstund har guld i mund” og ”Det er så yndigt at følges ad”. Det var dog en anden salme, der blev spillet, da N.F.S. Grundtvigs kiste som en del af processionen gennem Københavns gader nåede frem til ”hans egen” Vartov Kirke.
Bogen ”Grundtvigs død” citerer J. Kristian Madsens beretning om oplevelserne på bisættelsesdagen: ”Hans Ligtog igjennem Kjøbenhavns Gader var i sandhed kongeligt. Da Ligvognen var naaet til Vartov, standsede den uden for Kirken. Døren stod aaben, Orgelet spillede, og snart tonede: ’Krist stod op af Døde’, gjennem den bølgende Mængde. Da de, der stode nærmest Kisten, vare færdige, tonede endnu de sidste Linier fra den bageste Ende af Toget”.
”Krist stod op af døde” var Grundtvigs forsøg på at forny en salme, som kan spores helt tilbage til 1100-tallet, og som han reelt arbejdede på gennem 30 år. Allerede i 1815 forsøgte Grundtvig sig med en gendigtning af ”Kristus er opstanden”, som han kendte fra sine barndomsår, og efter flere bearbejdninger med mange års mellemrum fik teksten til ”Krist stod op af døde” den form, som også findes i salmebogen i dag.
Grundtvigs kiste blev fra København kørt med tog til Køge og fragtet videre ud til Claras Kirkegaard ved herregården Gammelkjøgegaard, hvor hans anden hustru Marie allerede lå begravet. Senere fulgte også hans enke Asta.