Et af de mest sejlivede fænomener på den danske musikscene er Gnags, og selvom bandet har oplevet masser af udskiftninger gennem årene, har Peter A. G. Nielsen været den gennemgående figur siden den spæde start i 1966. På det seneste har forsangeren med kælenavnet A.G. brugt en del af sin tid på at se tilbage på et begivenhedsrigt liv både i og uden for Gnags, og om få dage udkommer hans erindringer i bogen ”Rødvin og memoirer”. Titlen er en direkte reference til en af Gangs’ mest elskede sange, ”Når jeg blir gammel” fra 1989, hvor en dengang noget yngre A.G. blandt andet sang “Når jeg bli’r gammel, så vil jeg sidde på en bar, der hvor havet slår ind over molen og dele rødvin og memoirer med de andre gamle i solen”.
I musikbladet Gaffa fortalte Peter A.G. i 1990, at han i 1988 havde været i Frankrig og Spanien sammen med sin kone på ferie, men som altid arbejdede han i en del af ferietiden for at kunne lade musikidéer og brudstykker til mulige tekster flyde frit. De havde krydset grænsen mellem de to lande og var ankommet til San Sebastián på den spanske nordkyst, hvor A.G. i et lille havnekvarter så, hvordan ældre mennesker netop sad og delte rødvin og memoirer med de andre gamle i solen. ”Sådan vil jeg også have det”, fortalte Peter A.G. i Gaffa om sine tanker om mødet med de ældre i San Sebastián. ”Her virker det i det mindste som om de gamle er synlige i forhold til derhjemme”.
På sit hotelværelse arbejdede han med en medbragt båndoptager og et lille keyboard for at få styr på idéerne til den nye sang, der boblede i ham, og da turen atter gik mod Danmark, var der hele fem vers og ikke blot de tre, som vi kender i dag. Et af dem lød således: “Når jeg bli’r gammel, så vil jeg sidde på en bænk, som de sidder på bænke i syden, og være bare et lillebitte stænk af alt, som der syder i gryden”. Dette vers nåede også at blive indspillet, men i sidste ende blev det klippet ud, fordi det sydlandske element ikke passede ind i helheden af en meget dansk sang. Ved klaveret hjemme i Viby havde han arbejdet han med melodien, og han eksperimenterede først med at skrive sangen som en vals. “Det lyder så godt, når man sidder derhjemme”, fortalte A.G. i Gaffa, “men det et sjældent tilfredsstillende for et helt orkester i det lange løb”, og derfor endte han alligevel med at ændre den fra 3/4-takt til 4/4-takt.
Da Peter A. G. Nielsen stod på havnen i San Sebastián og betragtede byens ældre, var han selv 35 år. Nu er han 69 og udgiver på mandag sine erindringer. Ifølge forlaget er bogen ”en personlig og ærlig fremstilling af et levet liv som Danmarks Mr. Swing King, hvor succeserne undervejs har været store og nederlagene få. Men hvor begge dele har haft personlige omkostninger”.