Der er ikke mange komponister herhjemme, der har efterladt så stort et indtryk og så omfattende en sangskat som ham, der fik sit store gennembrud i disse dage for præcis 100 år siden. Kai Normann Andersen var egentlig bankmand, men som nyudlært sagde han op for at satse på musikken. Han tog blandt andet til England for at studere tidens trends i de engelske ballrooms, og han turnerede som musiker og kapelmester, før han nåede den københavnske revyscene. Den afgørende skillelinje i karrieren var den 30. april 1924 – i dag for 100 år siden. Den dag var der premiere på årets udgave af Scala-revyen i forlystelsesetablissementet Scala, og den var et stykke bestillingsarbejde, der gav 24-årige Kai Normann Andersen gennembruddet. Sangeren Arne Weel stod for forestillingen, hvor hans hustru Liva Weel var den store stjerne, men lidt sent i forberedelserne opdagede Arne Weel, at han manglede materiale til sig selv: ”Derfor henvendte jeg mig til en af forfatterne, Ludvig Brandstrup, der efterlyste en idé. Jeg foreslog noget i retning af Oda Nielsens berømte ’Bon soir, madame la Lune, bon soir” – og det blev til ’Du gamle måne’ med musik af den dengang komplet ukendte komponist Kai Normann Andersen”, skrev Arne Weel i sine erindringer ”Så festligt det var”.
Kai Normann Andersen skabte en melodi til historien om fulderikken, der er blevet forladt af sin elskede og synger til Månen, der har set det hele. Musikken er inspireret af den argentinske tango, som Normann Andersen havde studeret på sine udlandsrejser. Som Normann-biografien ”Den sky romantiker” pointerer, var tangoen i denne periode hypermoderne, og det tilførte revysangen ”kant og spændstighed, noget eksotisk … og måske et vist dekadent snit”.
”Du gamle måne” blev startskuddet til flere opgaver i revyer, teaterforestillinger, film og meget andet i mange år derefter. Efter gennembruddet for præcis 100 år siden skrev Kai Normann Andersen i nærheden af 1000 melodier til blandt andet stedsegrønne sange som ”Glemmer du, så husker jeg”, ”Man binder os på mund og hånd”, ”Den allersidste dans”, ”Jeg har elsket dig så længe jeg kan mindes”, ”Gå med i lunden”, ”Alle går rundt og forelsker sig” og ”Pige træd varsomt”.