Hej Tor
Du husker nok ”Sweet Senorita” fra starten af halvfemserne, men husker du også den danske oversættelse? Det er ikke ”Cool Corona”, men den lyder lidt ligesom.
Mvh. Lars
Hej Lars
Svenske Treble & Bass hittede med ”My Sweet Señorita” i 1992, og jeg tror, at duoen Flopstarz allerede samme år fordanskede den med titlen ”Min kæreste Rita”. Mon ikke det er den, du tænker på? Rapperne i Flopstarz havde en stribe mindre hits som ”Nul Grammy”, ”Flopfeber” og ”Sket er sket”, og efter gruppen gik i opløsning, fortsatte Bossy Bo i Østkyst Hustlers.
Med venlig hilsen
Tor Bagger