De har tidligere
haft store hits som ”Why Does It Always Rain On Me”, ”Side” og ”Sing”, men de
seneste fem år har der været stille omkring Travis. Den skotske gruppe hed i
deres helt tidlige dage Glass Onion opkaldt efter et Beatles-nummer, men da den
oprindelige sangerinde blev skiftet ud med deres nu bærende frontfigur Fran
Healy, fandt de et nyt navn.
Navnet Travis kommer fra filmen ”Paris, Texas”,
hvor hovedpersonen Travis Henderson intet kan huske og begynder at sammenstykke
sin fortid bid for bid. Bandet fra Glasgow, der er opkaldt efter ”Paris, Texas”
har de seneste år skrevet sange i London, New York og Norge og indspillet dem i
Berlin – og nu ligger de tilgængelige, der hvor alle vi andre befinder os i
form af den nye plade ”Where You Stand”.