Hej Tor
Kan du hjælpe mig med at finde ud af titlen på en musikalsk fortælling,
som ofte blev spillet i radioen, da jeg var barn (i 1950’erne)? En mandestemme
læste et eventyr om tre kongedøtre op, hvor der skete forskellige ting, og
følgende blev tit gentaget undervejs i eventyret: ”Det var ikke hende den tynde
(efterfulgt af et spinkelt stigende fløjt), det var heller ikke hende den tykke
(efterfulgt af en dyb slags båthorn), men det var hende, der var fuld af
(efterfulgt af en hurtig, ’smart’ melodi”. Hvem har skrevet teksten, hvem læste
den op – og hvor kan man evt. finde den? På forhånd mange tak for hjælpen.
Annette Nordstrøm
Hej Annette
Her må det
siges, at jeg vist har mit fødeår i mod mig. Men måske er det blandt Musikbrevkassens altid vakse læsere nogen, der som det mest naturlige i verden kan hjælpe med en
opklaring? Så skriv til tor@musikbrevkassen.dk.
Med venlig hilsen
Tor Bagger
…Se opfølgende svar: http://www.musikbrevkassen.dk/#post1127
En kommentar til “Spørgsmål: Musikfortælling om tre kongedøtre”
Hej Tor. Har du fundet løsningen. Vi er flere der er “nysgerrige” – Vi kan heller ikke huske titlen. M.v.h.