Kategorier
Musiknyheder

Græskar-rock på turné

Op gennem 1990’erne var Smashing Pumpkins et af de
mest populære og betydningsfulde bands på den alternative rockscene. Bandet var
fra starten forsanger Billy Corgans projekt – faktisk havde han idéen om at
danne et band med dette besynderlige navn, allerede før han havde samlet
musikerne til Smashing Pumpins. Efter en pause, som skyldtes blandt andet
uenigheder og stofmisbrug, blev gruppen gendannet i 2005, men i dag er Corgan
det eneste originale medlem på scenen, når Smashing Pumpkins optræder. Det gør
de i Danmark onsdag aften som en del af deres Greatest Hits Tour, når de spiller i
Falconer Salen i København.