Hej Tor
Mit spørgsmål er to-delt.
1) Hvornår er et band for stort/anerkendt
til at stille op i Melodi Grand Prix? Hvad er de specifikke regler? Vil man
f.eks. kunne sende D.A.D. eller Sort Sol af sted, forudsat de selvfølgelig
vinder det danske Melodi Grand Prix?
2) I nyere tid synes tendensen at være, at
der skal sendes noget vildt og anderledes af sted, hvis man vil vinde. Hvordan
forholder du dig til den påstand?
Med venlig hilsen
Mark Russell
Hej Mark
1) Der er ingen regler for, hvor kendt eller etableret en
musiker må være for at deltage i Melodi Grand Prix, så hvis D.A.D. eller andre
måtte have lyst til at være med, vil de kunne komme i betragtning ganske som
alle andre, der sender et bidrag ind til DR’s Grand Prix-jury. Jeg tror endda,
at man i DR ville tage godt imod det, hvis flere kendte musikere havde lyst til
at deltage, hvis der er en tendens til, at en kunstner risikerer at blive sat i
bås som “Grand Prix-musiker”, hvis han eller hun vælger at gå den
vej, og det afholder formentlig mange etablerede stjerner fra at være med. I
Sverige for eksempel ser man noget anderledes på det, for der er deltagelse i
Melodifestivalen, som det hedder, ikke en hæmsko i ens videre karriere – nogle
gange tværtimod. Svenskerne har derfor i de seneste år kunnet stemme på
velkendte kunstnere som The Ark, Eric Gadd, Lisa Miskovsky, Patrik Isaksson og
endda også Sanne Salomonsen og Alannah Myles. Og i Storbritannien har man i de
seneste år udvalgt kendte sangere til at fremføre landet bidrag ved det
internationale Melodi Grand Prix, bl.a. Blue, Engelbert Humperdinck og i år
Bonnie Tyler.
2) Der er rigtigt, at der har været talt meget om de vilde
og opsigtsvækkende bidrag, og det hjælper da også, hvis man gerne vil have
opmærksomhed – tag for eksempel de russiske bedstemødre, der stillede op sidste
år. Men hvis man ser på listen over, hvilke sange der rent faktisk har vundet
Eurovision i de seneste år, så holder påstanden ikke helt, for jeg mener, at
vinderne er blevet båret igennem af holdbare, iørefaldende melodier, ikke af
mærkelige sceneshows. Selv da monsterrockbandet Lordi vandt for Finland i 2006,
var det med en sang, der i princippet lige så godt kunne have været indspillet
af Bon Jovi eller lignende (og så blot med det groteske sceneshow som en
“visuel bonus”). De seneste tre års Eurovision-vindere fra Tyskland,
Azerbadjan og Sverige peger endda i retning mod, at udtrykket sagtens kan være
meget afdæmpet og alligevel komme helt til tops. Og det er faktisk også årsagen
til, at jeg – trods bookmakernes klare markering af Danmark som favorit – er en
smule forbeholden ved at erklære det danske bidrag “Only Teardrops”
som vinder på forhånd. Vi får se… 🙂
Med venlig hilsen
Tor Bagger