Kategorier
Musiknyheder

Big Fat Elvis-turné

En af de største CD-succeser i 2003 var livepladen
”One Night of Sin”, hvor Big Fat Snake spillede Elvis Presley-numre, Roy Orbison-sange
og selvfølgelig egne hits. Ti år efter er Big Fat Snake nu ved at gøre klar til
at følge op på succesen, og i løbet af januar drager gruppen ud på en ”One Night of
Sin 2013”-turné
, delvist opkaldt efter en sang, Elvis indspillede i 1958.

Den
originale titel ”One Night of Sin” blev dog ændret til det mindre syndige ”One
Night”, og også teksten blev gjort mere spiselig ved at ændre “One night
of sin is what I’m now paying for” til ”One night with you is what I’m now
praying for”. Big Fat Snake har således to forskellige tekster at vælge mellem
på deres turné, som i de kommende uger bringer dem rundt i landet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *