Kategorier
Musiknyheder

”Bad” fylder 25 år

Et andet albumjubilæum, der markeres netop nu, er
25-året for Michael Jacksons ”Bad”. Den næsten obligatoriske
jubilæumsudgivelse, ”Bad 25”, består dog i dette tilfælde ikke af
genindspilninger, men en særudgivelse med den oprindelige plade, numre der ikke
nåede med på den endelige LP i 1987 samt et par remix, blandt andet af
titelnummeret ”Bad”. Historien fortæller, at nummeret på et tidspunkt var tænkt
som en duet mellem Jackson og Prince, men da Prince vurderede, at han ikke
ville få nogen medindflydelse, men blot skulle medvirke på nummeret, sprang han
fra projektet.

Nu kan man i stedet høre ”Bad” i et remix, hvor en af vor tids
mest populære rappere, Pitbull, ledsager Michael Jackson. ”Bad 25” udkom i mandags, og forleden kom det også frem, at filminstruktøren Spike Lee er ved
at færdiggøre en dokumentar om netop ”Bad”-pladen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *