Onsdag aften samles tusinder af pop-nostalgikere i
London til en helt speciel koncert. Folkene bag den britiske ”hitfabrik” i
80’erne – sangskriverne og producerne Stock, Aitken og Waterman – samler nemlig
en lang række af deres gamle kunstnere til en enkelt aftens genforeningsshow i
Hyde Park. Det drejer sig om blandt andre Rick Astley, Bananarama og Jason
Donovan.
Publikum er også blevet lovet et genhør med ”en ganske særlig duet”,
hvilket kraftigt antyder, at Jason Donovan og Kylie Minouge for første gang i
mange, mange år vil stå på scenen sammen for at synge ”Especially for You”. Stock,
Aitken og Waterman skabte sammen flere end 100 Top 40-hits i 80’erne og starten
af 90’erne, så onsdagens koncert har meget passende titlen ”Hit Factory Live”.