Hej Tor,
Jeg har fået en fodboldsang fra min barndom på hjernen. Tilsyneladende
er jeg den eneste der kender/kan huske den… Teksten (eller i hvert fald noget
af den) lyder således: “Mexico ’86, Mexico ’86, kom bare an, hvis I kan, værsgod!
Mexico ’86, Mexico ’86, Vi vinder guldet i Mexico”. Kan du mon opklare for
mig, hvem der står bag sangen – og om den kan skaffes noget sted, da jeg bliver
beskyldt for selv at ha’ opdigtet sangen.
På forhånd tak Kirstine Kallon
Hej Kirstine
Underskoven af fodboldsange fra 1980’erne er større, end de fleste husker
– og denne sang er en af dem, jeg heller ikke erindrer. Bolden er hermed
spillet videre til læsere, der måtte have VM-hukommelsen i orden.
Med venlig hilsen
Tor Bagger
En kommentar til “Spørgsmål: Mexico ’86, kom bare an”
Jeg leder også efter denne her. Havde den på bånd