For et par år siden blev den store danske popgruppe Aqua gendannet, og efter en opsamlingsplade og en lang række koncerter, er bandet nu klar med deres første rigtige album i 11 år. Mandag udkom den nye plade ”Megalomania”, hvis titel betyder ”storhedsvanvid”. Titlen er ikke tilfældig, har Søren Rasted forklaret til Ritzau:
– Det er fordi, vi er fire mennesker, der alle slider lidt på vores selvtillid, men når vi så er sammen, så har vi en helt sindssyg selvtillid – det er sådan en rockerklub-fornemmelse.
Den nye plade indeholder blandt andet singlerne ”How R U Doin?” og ”Like a Robot”.