Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Anders og Brita

Hej!
Der findes en sang, måske revysang fra halvtresserne, den handler om at Britta vil til bal på kroen, men det vil Anders ikke for det koster. De truer hinanden med at blive skilt og så skal de dele høns og gæs og en halv traktor. Dialekten er på sjællandsk. Hvem sang og hvor kan man finde tekst og melodi? Der er et omkvæd der lyder noget i den retning: “Det er så nemt med det”. Måske er det Susse Wold.
Venlig hilsen Leif Balle

Hej Leif
Den svenske sang om “Anders & Brita” blev i 1956 oversat til dansk og fremført af Raquel Rastenni. Den findes på CD’en “Raquel Rastenni: De Største Hits” og er senere også indspillet af bl.a. Lis & Per. Teksten og noderne findes i Imudico melodibog 19.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

TILFØJELSE: Et par opmærksomme læsere har gjort opmærksom på, at spørgsmålet faktisk henviser til to forskellige sange. Teksten om parret med høns, gæs og traktor hører nemlig til i sangen ”Ded er så nemt med ded”, som Susse Wold og Peter Sørensen udgav sammen i 1960. Tak for hjælpen!
Tor Bagger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *