Hej Tor
For ca. 30 år siden hørte jeg en sjov sang. Stemmen lød bekendt. Melodien er ”Kammeratens røde næse”. Den handler om en ung mand og hans kæreste, der ankommer til et badehotel. Han præsenterer sig som murerarbejdsmand. Så bliver der sunget ”Kald dem hel’re murermester, tænk på vores fine gæster, her bor komtessen, greven og fru enkebaronessen”. Det hele ender med at alle skrider i utide. Hvem synger, og kan den findes på plade.
Fru Svendsen
Kære fru Svendsen
Sangen stammer, så vidt jeg har kunnet opspore, fra Svikmøllen i 1939 i anledning af, at der var blevet indført en ny ferielov. Teksten er kendt som både “Murerarbejdsmanden”, ”Murerarbejdsmandens ferie” og ”Egon Sofus Olsen”. Hele teksten kan du finde her, og efter den første omtale af sangen her på siden, har både Kjeld Schunk og Jens Vangsgaard fortalt mig, at den findes på Flemming Krølls CD ”Portræt Af En Troubadour”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger
5 kommentarer til “Spørgsmål: Murerarbejdsmandens ferie”
Det kan såmænd godt have været Flemming Krøll, hun hørte dengang for 30 år siden. Det passer nemlig med, at “Portræt af en troubadour” udkom i i 1979 (se evt, http://www.allmusic.com/album/release/portræt-af-en-troubadour-mr0001804286). Det er kun CD-genudgivelsen, der er fra 1998.
Det kan såmænd godt have været Flemming Krøll, hun hørte dengang for 30 år siden. Det passer nemlig med, at “Portræt af en troubadour” udkom i i 1979 (se evt, http://www.allmusic.com/album/release/portræt-af-en-troubadour-mr0001804286). Det er kun CD-genudgivelsen, der er fra 1998.
ja, men så er spørgsmålet jo bare, hvem var det fru svendsen mon hørte for 30 år siden. kp
Nummeret er naturligvis blevet genindspillet og genudgivet, så den del kræver næppe en tidsmaskine. Hvis det var den anden vej rundt, ville det begynde at blive interessant…
Fru Svendsen havde hørt en sang for 30 år siden og så bliver der henvist til en cd som udkom i 1998, – så det er jo nok ikke den Fru Svendsen har hørt for 30 år siden, med mindre hun var med i filmen tilbage til fremtiden.