Kategorier
Musiknyheder

Olsenbanden på de bonede gulve

Den folkekære trio Egon, Benny og Kjeld er klar til at begå endnu et kup, men ikke i helt samme form som i de gamle film med Ove Sprogøe & Co. ”Olsenbanden på de bonede gulve” er nemlig en tegnefilm, men der er dog holdt fast i mange af de elementer, banden er kendt og elsket for. Det gælder naturligvis også Bent Fabricius-Bjerres temamusik.

Instruktøren Erik Balling havde forestillet sig en ragtime-melodi á la ”The Entertainer”, der var blevet brugt i en Paul Newman-film, men det klædte ikke de tre spøjse hovedpersoner. Bent Fabricius-Bjerre tog i stedet Papa Bues Viking Jazzband med i studiet to dage i træk for at få indspillet det nykomponerede tema i alle tænkelige varianter og tempi. Det var nemlig Erik Ballings ønske, at temamusikken skulle kunne dukke op gennem hele filmen, ligesom i de gamle Gøg & Gokke-film, har Fabricius-Bjerre fortalt i bogen “Tanker ved tangenterne”. Den nye tegnefilm i 3D har biografpremiere på torsdag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *