Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Skoleskibet København

Hej!
I “kølvandet” på det flotte, netop afviklede The tall ship race, kom jeg til at tænke på Danmarks og verdens største skoleskib Skoleskibet København. Det sank under mystiske omstændigheder i 1928 og 60 drenge omkom uden at der nogensinde er fundet spor af forliset. Tillige husker jeg, at jeg i fyrrerne hørte en sørgelig sang, forfattet over tragedien. Teksten i det 1. vers er som følger:

”Der er drenge nok i verden, men for mig er der kun een! Kan du finde ham derude, frelse ham fra sult og men? Kan du finde han derude, frelse ham fra sult og men”.

Den blev sunget på den gamle russiske folkemelodi “Stenka Rasin” Imidlertid er jeg ikke helt sikker på teksten – kan I hjælpe mig?
Med venlig hilsen
N. J. Kruse, Løgstør

Til N.J. Kruse
Sangen hedder blot “Skoleskibet København”, og jeg har fundet den sørgelige sang til dig. Den findes nemlig på Fisker Thomas’ plade “Tro, håb og kærlighed” fra 1978. Du kan endda købe denne sang alene på TDC Play på nettet.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *