H.C. Andersen er kendt som en af de største danske digtere, men han har aldrig haft værker med i salmebogen, før den nye udgave i 2003 medtog hans Barn Jesus i en krybbe lå. Det religiøse digt var oprindeligt med i samlingen Aarets tolv Maaneder fra 1832, hvori teksten var en del af decemberafsnittet. Flere år senere blev der sat musik til Barn Jesus i en krybbe lå, først af Johan Christian Gebauer, der også komponerede melodien til Andersens Hist hvor vejen slår en bugt, og i mange år var denne version den mest udbredte. I det seneste halve århundrede har Niels W. Gades melodi fra 1859 dog vundet stor udbredelse, og det er også denne, der findes i den nye salmebog.
Kategorier