Kategorier
Musiknyheder

Danmarks Smukkeste Koncert vol. 2

Ved 25-års-jubilæet for fem år siden afholdt Danmarks Smukkeste Festival en hitparade-koncert med sange fra hvert år, og på søndag gentages succesen. Skanderborg Festival, som den også kaldes, fylder 30 år og lukker jubilæumsfestivalen med Danmarks Smukkeste Koncert vol. 2.

En af de originale kunstnere, der fremfører et hit fra fortiden, er Sannie Charlotte Carlson. I disse dage for 15 år siden havde hun international succes med et vaskeægte sommerhit, men ikke under eget navn. Hun havde nemlig taget sit kunstnernavn efter den klaverlærerinde, der satte hende i gang med musikken, så under pseudonymet Whigfield hittede hun i 1994 med Saturday Night. Blandt søndagens øvrige jubilæumsoptrædende er Sanne Salomonsen, Rocazino, Halberg/Larsen, Humleridderne, Anne Linnet og Nik & Jay.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *