Kategorier
Musiknyheder

tv-2 i byernes by

Umiddelbart skulle man mene, at et dansksproget band ville have begrænsede muligheder for at skaffe koncertaftaler i udlandet, men tv-2 har flere gange underholdt publikum uden for de danske grænser, blandt andet i London i efteråret. Nu er de på vej til Frankrig for at give deres allerførste koncert i Paris – men det er nu ikke første gang, gruppen tager livtag med byernes by.

For 25 år siden klagede Steffen Brandt sin nød med linjer som ”Jeg gider ikke sejle omkring i den her natklub de kalder Paris” og ”Jeg vender mig i lumre togkupeer, trækker vejret let igennem Frankrig og jeg længes hjem”. Sangen Gare du Nord, der er opkaldt efter en byens store banegårde, slutter dog med ”Åh Paris, jeg savner dig igen”. De danske koncertgængere i Paris bliver derfor næppe fornærmede på byens vegne, hvis den er med på repertoiret på lørdag på det berømte spillested Elysée Montmartre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *