Kategorier
Musiknyheder

Kronprinsens egen march

I
disse dage varmes der grundigt op til fejring af kronprins Frederik, som på
lørdag fylder 50 – også musikalsk. I weekenden præsenterede kronprinsen på P4 favoritter fra sin
egen pladesamling, og på søndag fejres han i et stort musik- og
underholdningsshow på DR1, men fødselaren har faktisk også sit eget, helt
personlige musikstykke.

Siden midten af 1800-tallet har det været en dansk
tradition
, at regenten – og senere også andre medlemmer af den kongelige
familie – får komponeret sin egen march, og det var også planen, at kronprins
Frederik skulle have en sådan, da han fyldte 30 år i 1998. Der blev derfor udskrevet
en konkurrence, men ingen af de indsendte forslag faldt i Kongehusets smag, så
i stedet blev komponisten Jens Vilhelm Pedersen – bedst kendt som Fuzzy – bedt
om at komme med et bud på en march. Fire år senere var ”H.K.H. Kronprins
Frederiks honnørmarch”
klar til uropførelse, og daværende hofchef Per Thornit
fortalte dengang til Berlingske, at ”Kronprinsen rummer et alsidigt talent på
det musikalske område, og han har flere gange besøgt Fuzzy og drøftet sine
ønsker med ham”. Den muntre honnørmarch rummer blandt andet referencer til
marinens signaler og Carl Nielsens ”Som en rejselysten flåde”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *