Kategorier
Musiknyheder

Beyoncés trio genforenet

I lørdags
fik et stort koncertpublikum i Californien lidt mere for pengene, end de nok
havde turdet håbe på. Hovednavnet på den berømte Coachella-festival var
superstjernen Beyoncé, og det var i sig luksus, at hun medbragte både sin mand,
rapperen Jay-Z, og sin søster, sangerinden Solange. Men aftenens helt store
overraskelse kom, da Kelly Rowland og Michelle Williams trådte ind på scenen.

Sammen med Beyoncé Knowles udgjorde de i slutningen af 90’erne og starten af
00’erne den meget populære pigegruppe Destiny’s Child, der havde hits som ”Say
My Name”, ”Independent Women” og ”Survivor”. Egentlig var gruppen startet under
navnet Girl’s Tyme og opererede i en årrække også under navne som Cliché og
Something Fresh, inden de med inspiration fra en passage i Esajas’ Bog i Det
gamle Testamente valgte navnet Destiny og senere Destiny’s Child.

Det er nok
for meget at håbe på endnu en genforening af Destiny’s Child ved Beyoncés
danske koncert i juni, men det ville helt sikkert blive godt modtaget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *