Kategorier
Musiknyheder

Beatles-klassiker med rap

Det er aldrig tidligere sket, at en gruppe har fået officiel tilladelse til at sample et nummer med The Beatles og således bygge et nyt nummer op omkring et gammelt brudstykke. Ikke desto mindre har den amerikanske rapgruppe Wu-Tang Clan fået lov til at bruge en bid af While My Guitar Gently Weeps, og George Harrisons søn Dhani medvirker endda på det nye nummer The Heart Gently Weeps. Den del af titlen, der er fælles for de to numre, dannede også oprindeligt grundlag for sangen. George Harrison læste den ældgamle kinesiske lærebog I Ching og ville bruge nogle af de filosofiske principper i sin sangskrivning. Han besluttede sig for at skulle anvende de første ord i en tilfældig bog til en ny sang, og da han fandt en bog på en hylde hos sine forældre, indgik ordene ”gently weeps” i indledningen. Hvordan inspirationen er ført videre til rapperne i Wu-Tang Clan, kan høres på myspace.com/wutang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *