Kategorier
Uncategorised

Brødrene Olsen blev reddet af sekretæren

I denne uge skulle der have været afholdt semifinaler og finale i det internationale Melodi Grand Prix, men festlighederne er aflyst, og som et lille plaster på såret sendes lørdag showet ”Eurovision: Europe Shine a Light”. Her kan man få et indtryk af de sange, der skulle have dystet i Rotterdam, krydret med Grand Prix-nostalgi, og hvis vi er heldige, bliver der også plads til at kippe med flaget for Brødrene Olsens ”Fly On the Wings of Love”, som for 20 år siden hentede Eurovision-trofæet til Danmark.

En del af æren for, at sangen nåede dertil, tilfalder sekretæren hos Brødrene Olsens manager. Jørgen Olsen havde skrevet fem nye sange, men han vat i tvivl om hvilken af sangene, der skulle sendes ind til det danske Melodi Grand Prix. På managerens kontor havde brødrene afspillet deres optagelser uden at nå frem til en afgørelse, men på vej ud opdagede de, at sekretæren, som havde lyttet med på afstand, sad og fløjtede melodien til ”Smuk som et stjerneskud”. Fordi den havde fanget hende, blev det den, der røg af sted til Dansk Melodi Grand Prix og herfra videre til Eurovision-finalen i Stockholm den 13. maj 2000 som ”Fly On the Wings of Love”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *