I midten af 1990’erne var bandet Oasis her, der og alle vegne. Debutpladen ”Definitely Maybe” var en massiv succes i 1994, men allerede året efter udsendte Oasis et album, der skulle blive det næstbedst sælgende i Storbritanniens historie, kun overgået af ”Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band” med The Beatles. På fredag er det 25 år siden, Oasis udgav ”(What’s the Story) Morning Glory” med sange som ”Don’t Look Back In Anger”, ”Some Might Say” og ikke mindst et af årtiets største hits, ”Wonderwall”. Der blev spekuleret en del i, hvordan ordet ”Wonderwall” skulle forstås, og det blev diskuteret om George Harrisons musik til en film af samme navn i 1968 kunne spille en rolle. Med tiden blev der etableret en fortælling om, at Noel Gallagher fra Oasis havde skrevet sangen til sin daværende kæreste – og senere kone og nu eks-kone – Meg Mathews, og at hun som hans ”vidundervæg” var at sammenligne med drengeværelsets plakater af popstjerner og fodboldspillere. Efter parret var gået fra hinanden, afviste Gallagher dog den forklaring: ”Betydningen af den sang blev taget fra mig af medierne, der sprang på den. Og hvordan fortæller man fruen, at den ikke handler om hende, når hun først har læst, at det gør den”, spurgte Gallagher i et BBC-program i 2002. Hans egen forklaring var, at sangen handler om en usynlig ven, der kommer for at redde én fra én selv.
Albumtitlen ”(What’s the Story) Morning Glory” gav også hovedbrud nogle steder, men her var forklaringen mere ligetil. Noel Gallagher havde en veninde, der altid sagde ”What’s the story, morning glory”, når hun indledte en telefonsamtale – med inspiration fra en sang i musicalkomedien ”Bye Bye Birdie” fra 1963, hvor sladderen går over telefonen fra veninde til veninde. I anledning af 25-årsjubilæum genudgives ”(What’s the Story) Morning Glory” både på vinyl, CD og kassettebånd.