Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål:

Hej Tor

Jeg håber du kan hjælpe mig, det drejer
sig om min datter der havde hørt en melodi i radioen, men kan ikke huske hvad
program det var. Hun mener det var Kim Larsen der sang, men hørte ikke tittel
på melodien, han sang mange gange i teksten “ung for evigt” men det hedder den
ikke. Jeg har ledt på de nye sange med Kim Larsen, der er udkommet i år men kan
ikke finde den. Kan det være en anden min datter forveksler Kim Larsen med en
lignende stemme. Håber du kan hjælpe mig.

Mvh Jens Chr Jensen, Svenstrup.

Hej
Jens – og datter

Jeg
kan selvfølgelig ikke med sikkerhed vide, hvad din datter har hørt, men jeg har
et godt bud: For tre år siden udgav rockbandet Volbeat nummeret “For
evigt”
, som stadig er meget populært, og her er det Johan Olsen fra
gruppen Magtens Korridorer, der synger omkvædet med de mange gentagelser af
“For evigt, måske for evigt”. Netop Johan Olsen kan i nogle
sammenhænge lyde lidt som Kim Larsen, så for mig at se er der nogle brikker,
der passer ganske godt sammen her.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *