Det kan være lidt svært at bevise, at det i denne juletid er 2020 år siden, at et særligt barn blev født i Betlehem, men til gengæld ved vi med sikkerhed, at det lillejuleaften i år er 200 år siden, at en af salmerne om ham så dagens lys for første gang. For som hojskolesangbogen.dk fortæller, landede en udgave af ”Skilderie af Kjøbenhavn” den 23. december 1820, og heri var trykt en ny tekst af N.F.S. Grundtvig. Efter nogle år i præstegerningen havde Grundtvig på dette tidspunkt helliget sig forskelligt skrivearbejde – digte, salmer, oversættelser af historiske værker og egen historieskrivning – og lillejuleaften i 1820 kunne omverdenen for første gang læse det, han i den københavnske ugeavis selv kaldte ”Jule-Sang for christne Børn” med den indledende linje ”Et barn er født i Betlehem”.
Gennem sine mange år som salmedigter tog Grundtvig ofte udgangspunkt i for eksempel gamle tyske eller latinske tekster, som han oversatte og ikke mindst gendigtede, og det var også tilfældet her. Siden middelalderen havde man sunget den latinske ”Puer natus in Bethlehem”, hvilket direkte oversat betyder ”Et barn er født i Betlehem”, og teksten blev med årene blev oversat til flere sprog. Der fandtes blandt andet en dansk udgave fra 1553 af Hans Tausen, som også var med til at reformere kirken og stod bag den første danske oversættelse af Biblen, og det var denne gamle salme, Grundtvig prøvede kræfter med i 1820 for at skabe netop en ”Jule-sang for christne Børn”. Mange år senere, da Grundtvig var blevet præst i Vartov Kirke i København, rettede han sin tekst fra 1820 en anelse og forærede ved en julegudstjeneste i 1845 sin menighed et hæfte med blandt andet ”Et barn er født i Betlehem”. Nogle år senere gav A.P. Berggreen teksten den melodi, som var med til at gøre ”Et barn er født i Betlehem” til en af de mest elskede julesalmer, både for voksne, for gamle og for små ”christne Børn”.