For englænderne var det hele kørt i stilling i søndags: Deres fodboldlandshold var langt om længe i en finale, og den skulle endda spilles på Wembley i London, så alle steder lød ordene ”Football’s coming home”. Udtrykket stammer fra 1996, hvor EM blev afholdt i England, og hvor slutrundens officielle slogan var ”Football comes home” med henvisning til, at det netop var i England, den moderne fodbold og de officielle regler blev født mere end hundrede år tidligere. Musikeren Ian Broudie fra bandet The Lightning Seeds var blevet inviteret til at skrive en slagsang til det engelske hjemmehold, og det stod hurtigt klart for ham, at han i så fald ikke havde lyst til at levere en overlegen, sejrssikker hyldest til den store fodboldnation England, når vejen hen til EM i 1996 var brolagt med årtiers skuffelser og frygten for flere. Det engelske fodboldforbund FA spurgte, hvor mange spillere de skulle stille til rådighed ved indspilningerne, men Ian Broudie ville slet ikke have blandet landsholdet ind i det, forklarede han i avisen The Guardian i 2018:
– Jeg ville ikke have den til at være Englandistisk eller nationalistisk. Linjen ’It’s coming home’ – det var jo første gang, England havde været værter for en international fodboldslutrunde siden 1966 – er i mine tanker er mere om at være fodboldfan, hvilket 90 procent af tiden er lig med nederlag. For en fodboldfan er der mest skuffelse.
For at kunne skrive en slagsang fra en fans synsvinkel allierede han sig med komikerne David Baddiel og Frank Skinner, der var værter for tv-programmet ”Fantasy Football” med en blanding af fodboldsnak og sketches. Sammen skrev de teksten, der begynder med de på én gang pessimistiske og håbefulde ord ”Alle kender stillingen, de har set det hele før. De ved det bare, de er helt sikre: England smider det på gulvet, taber det hele – men jeg ved, at de kan spille”.
EM i 1996 blev dog endnu en skuffelse for englænderne, for i semifinalen tabte de efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence til Tyskland – og så måtte de endda også finde sig i, at deres slagsang blev vendt mod dem selv. Ian Broudie var selv på Wembley i 1996, og i The Guardian fortalte han, at han lukkede helt ned følelsesmæssigt efter nederlaget og tog tilbage til sit hotel. Her kunne han høre fans udenfor synge ”It’s coming home” fra den slagsang, han selv havde været med til at skrive. ”Jeg kan huske, at jeg tænkte: Det er dejligt, at de synger den, selvom vi tabte. Jeg kiggede ud af vinduet, og der var kun tyske fans. Jeg skulle beherske mig for ikke at kaste fjernsynet ud af vinduet”. I søndags skete noget lignende, for med finalenederlaget til Italien blev det allestedsnærværende ”It’s coming home” meget hurtigt til ”It’s coming to Rome”.