Hej Tor
Jeg husker en sang fra 1970’erne med en virkelig lang trommesolo. Jeg mener, den starter jazzet og så bliver heavy metal, kan det passe?
Venlig hilsen
Henning
Hej Henning
Det er en besynderlig sag, du er kommet i tanke om, for det må være Sweets udgave af ”The Man With the Golden Arm”. Den er bygget over temaet til 1955-filmen af samme navn, hvilket forklarer det indledende jazzede element. Herefter tager glamrocken over, inden der bliver plads til en ca. fem minutter lang trommesolo. Den stammer fra albummet ”Desolation Boulevard”, som Sweet udgav i 1974.
Med venlig hilsen
Tor Bagger