Tirsdag aften markeres årsdagen for Danmarks befrielse i 1945 overalt i landet. At vi igen står i en tid med krig i Europa, kaster sit skær over befrielsesdagen, både fordi tankerne om ufred og frihed er mere aktuelle end sædvanligt, når der tændes lys i vinduerne, og fordi Jyllands-Posten og Politiken har arrangeret, at Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj via storskærme i København og Aarhus holder tale til danskerne. Netop denne befrielsesdag er også særlig, i og med at det er første gang i flere år, at hverdagslivet i Danmark ikke er påvirket af corona. For præcis et år siden var maj præget af trinvise genåbninger, og for to år siden måtte mange fejringer af 75-året for befrielsen aflyses under den første nedlukning. Blandt andet måtte en stor koncertforestilling på Den Kongelige Teater aflyses, men med to års forsinkelse kan publikum tirsdag komme til en kombination af koncert og fællessang med referencer til de Alsangsstævner, der blev afholdt i de første år af besættelsen. Forestillingen hedder ”En lærke letted’ – 75-året for Danmarks befrielse” opkaldt efter den sang, der med årene er blevet det stærkeste musikalske minde om befrielsen.
Teksten til ”En lærke letted’” blev skrevet af Mads Nielsen, som til daglig var apoteker i Kolding, men som også havde skrevet flere digte og sange til brug hos KFUM-spejderne. Hans befrielsesdigt blev trykt i Kolding Folkeblad under titlen ”Danmark Frit”, og ifølge Det Kgl. Biblioteks gennemgang af sangens historie, var det en af de lokale præster, der fik idéen til at gøre det til en sang ved en befrielsesfest, han var i gang med at planlægge. Det skulle gå stærkt, så han henvendte sig til lærer og komponist Mathias Christensen, som på trods af, at han kun fik en enkelt dag til opgaven, skabte den smukke melodi, vi kender i dag. Der findes også andre melodier til ”En lærke letted’”, og da sangen i 1950 blev optaget i Højskolesangbogen, var det oprindeligt med en anden melodi end Mathias Christensens, som har vist sig at være den mest holdbare.