Aalborg
Stift står bag det landsdækkende initiativ ”Sjælesorg på nettet”, hvor man kan chatte
anonymt med en præst og lette sit hjerte online. Tjenesten åbnede ved
nytårstid, og efter opstartsperioden bliver der nu skudt gang i en kampagne,
der skal få tilbuddet om ”Sjælesorg på nettet” bredere ud. Et af initiativerne
er bandet L.I.G.A.’s genindspilning af Sebastians sang ”Du er ikke alene” fra
1978. For nogle år siden fortalte Sebastian til Ekstra Bladet, at han brugte
sine egne erfaringer fra tiden på kostskole, da han skrev sangen:
”At havne på en institution, hvor man, hvis
man havde haft det ad helvede til derhjemme, syntes, det var paradis, og
modsat, hvis man havde haft det nogenlunde, mente, det var Helvede på jord”.
Den nye version, der kan høres på blandt andet sjaelesorg.nu, lander i øvrigt omtrent
samtidig med, at Sebastian på fredag udsender sit 30. studiealbum ”Sange til
drømmescenariet” inden en efterårsturné, der bringer ham til Skråen i Aalborg
den 26. september, Vendelbohus i Hjørring den 27. september og Morsø Teater den
28. september.