I morgen går vi ind i julemåneden, hvor man hvert eneste år siden 1847 har samlet sig om at synge en bestemt sang. I december er det nemlig 175 år siden, at Peter Faber skrev en sang om sin egen families juleaften og juletraditioner, som i sig selv er blevet en dansk juletradition. Faber var til daglig direktør for telegrafvæsenet, men havde også en lyrisk åre, som gjorde, at han ofte digtede små vers og lejlighedssange. I 1847 skulle hele den store familie holde jul sammen, og Peter Faber forfattede derfor en sang, der omtalte flere generationer – nevøer, niecer, brødre, koner og Peter Fabers egen søn. Deres juleaften blev ifølge en artikel fra Den Gamle By holdt på Gråbrødretorv i København hos Peter Fabers 83-årige far, som er omtalt i linjerne ”O, hvor den er blød og rar, sikken dejlig hue, den skal sikre bedstefar i mod frost og snue”. Reelt var det dog ikke den 83-årige bedstefar, der stod for julefesten, men derimod Peter Fabers bror Niels Andreas og hans kone Elisabeth. Det var således hende, der var den nu så berømte ”moder er i køkkenet, nu skal hun traktere”. Peter Fabers egen nyfødte søn blev omtalt i et af de i dag mindre kendte vers: ”Træets allerbedste zir skal min William have, på det blanke guldpapir må du gerne gnave”.
Melodien, som vi i dag synger den kendte julesang på, eksisterede ikke på det tidspunkt, så da familien Faber var samlet om urpremieren på ”Højt fra træets grønne top”, var melodien en anden. Mange har gættet på, at teksten oprindeligt er skrevet til den melodi, vi i dag forbinder med ”I en kælder sort som kul”, mens andre mener, at det sandsynligvis var melodien fra den svenske visesanger Bellmanns ”Supa klockan över tolv”, som senere også blev forlæg til ”Vejen går til Nødebo”. Først året efter skrev Emil Hornemann, der var en af samtidens mest kendte komponister og musikhandlere, den nu så elskede melodi. I 1848 forfattede Peter Faber også både ”Dengang jeg drog af sted”, som ligeledes fik musik af Emil Hornemann, og en tekst med titlen ”Julestemning”. Det er den julestemning, vi i dag kender som ”Sikken voldsom trængsel og alarm”.