Det er svært for nye julesange at slå an i en musikkategori, der i meget høj grad er bundet op på traditioner og genkendelighed, men for præcis 40 år siden fik gruppen Gnags en fod inden for med det, de i første vers selv kalder ”en melodi, en simpel sang, historien om den der gang, to mus faldt ned i en spand med mælk”. For nogle år siden fortalte forsanger Peter A.G. Nielsen i bladet KODA/dk om, hvordan den lille julefabel blev til, og hvordan den langsomt viste sit værd: ”Julen er meget traditionsbundet, og det tager lang tid at få plads i den tradition. Så vores julesang er kommet snigende. Det er jo en vanskelig melodi. Det er ikke sådan en, man lige sætter sig og spiller på guitar. Men den fungerer som komposition”. Tegneren Peder Bundgaard, der også har illustreret flere pladecovers, havde i 1982 lavet en tegnefilm til tv, og på opfordring fra DR leverede Gnags en julesang i den forbindelse. ”Jeg startede med: Hvad handler julen om? Et håb! Så kom historien helt af sig selv. Det må være en overlevering – en historie fra en eller anden forfader med glimt i øjet”, fortalte Peter A.G. i 2010. I historien om de to mus vil den ene drukne sig, men makkeren nægter at give op, og som teksten siger til sidst, ”så svømmede de som aldrig før, og mælken blev til sidst til smør, så kravlede de op på land, stod frem og knugede hinanden – og ønskede glædelig jul”.
Gnags har senere udgivet julesange som ”Der sidder to nisser” og ”Skinne som et juletræ”, der slet ikke på samme måde er gledet ind i popmusikkens ”julekanon”, men efter 40 år lever ”Gnags’ Julesang”, som historien om de to mus hedder, stadig i bedste velgående. Manden bag sangen mener selv, at det blandt andet handler om, at man lever sig ind i den. ”Sangen er måske også vokset i takt med vores fokus på kriser overalt. ’Svøm videre’ synger vi – som et skulderklap”, har Peter A.G. Nielsen forklaret.