Hej Tor
Jeg er kommet i tanke om en sang fra starten af halvfemserne (vil jeg helt bestemt mene), men kan ikke finde frem til den. Lyden gør at jeg først troede, det kunne være Simply Red, men det lader det ikke til.Der er et ”snakke-vers” og et almindeligt omkvæd, og jeg kan huske linjen “it’s not you it’s me”, men det har ikke hjulpet mig i min søgning. Hvad siger du mon?
Mvh. Nielsen
Hej Nielsen
Ledetrådene er hver for sig små, men samlet set ledte det mig på sporet. Jeg er nemlig ganske sikker på, at du tænker på Jimmy Nails “Ain’t No Doubt” fra 1992. Nogle vil måske også huske sangen ”Crocodile Shoes”, men ellers var “Ain’t No Doubt” det eneste rigtigt store hit for Jimmy Nail.
Med venlig hilsen
Tor Bagger