Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Eurovision-tvillinger

Hej Tor
Vi så Eurovision Grand Prix i går (lørdag, red.) og kom til at snakke om en skør sang, England havde med for nogle år siden. Det var to brødre/tvillinger med højt hår, der hoppede rundt på scenen. Jeg har søgt hurtigt efter den, men kommer rigtigt nogen vegne med det.
Mvh. Kasper og Maibritt

Hej Kasper og Maibritt
Hvis I ikke finder noget i jeres søgninger, skyldes det måske, at det ikke var englænderne, men Irland, der havde duoen Jedward med i 2011. De enæggede tvillingebrødre John og Edward blev populære gennem den britiske udgave af ”X Factor”, men det var hjemlandet Irland, de repræsenterede i Eurovision Song Contest med sangen ”Lipstick”. Sangen var i øvrigt skrevet af blandt andre danskerne Lars Halvor Jensen og Martin Larsson, og den fik en ottendeplads i 2011.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *