Hej
Tor
I
disse dages fejring af fodboldheltene fra 1992 kom vi herhjemme til at tale om,
om der slet ikke var en slagsang i 92? ”Vi er røde, vi er hvide” er jo fra
firserne, men hvad med 92?
Venlig
hilsen Ilse
Hej
Ilse
Som
bekendt kom Danmark jo med til EM med kort varsel på grund af borgerkrigen i Jugoslavien,
og derfor havde DBU ikke nået at arrangere en officiel udgivelse som med ”Re-Sepp-Ten”
i 1986 og ”En for alle” i 1988. Der kom et par hurtigt arrangerede, uofficielle
singler, blandt andet ”Gi’ dem no’en på frakken” med gruppen De Heftige Heppere,
som Grand Prix-vinder Lonnie Devantier var en del af, men noget stort hit nåede
den ikke at blive.
Med
venlig hilsen
Tor
Bagger