Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Færøsk sangerinde

Hej Tor
Kender du det med, at man kan “mærke” en sang uden at kunne huske den? Jeg ved, at der er en sang, jeg kunne lide engang, uden at kunne huske hvad jeg skal lede efter. Jeg håber det giver mening. Det er en færøske pige/kvinde, der vandt Popstars engang i 00erne, og det er ikke Linda fra X Factor, jeg tænker på (eller grønlandske Julie). Jeg håber, du kan huske, hvem det er, når jeg ikke selv kan.
Pernille

Hej Pernille
Jeg ved, hvad du mener – og det kan være enormt frustrerende, fordi man har en slags savn, men ikke rigtigt nogen konkrete ledetråde. Men jeg tror ikke, det er en vinder fra “Popstars”, du er på jagt efter, men at det handler om DR1’s talentshow “Stjerne for en aften”, som den færøske sangerinde Gudrun vandt i 2003. Hun optrådte med Beverly Cravens sang “Promise Me”, og efter sejren havde hun et radiohit med “You’re Mine”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *