Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Coleslaw Pop

Hej
Tor

Jeg
har et gammelt bånd fra 1984 som jeg fik fra min kusine som boede på Randers
egnen. Det indholder et mix af tidens hits med kommentarer af Kim Schumacher.
Men han er kun gæste DJ, på en lokal station hvor de egentlige DJ´s hedder
Torben og Palle, og programmet hedder noget i retningen “Diskotek
Koslar”. Siger det dig noget?

Med
venlig hilsen

Tine

Hej
Tine

Jeg
har aldrig før hørt om det, men navnene Palle og Torben gav mig en idé om, hvem
der kunne stå bag. Jeg har derfor været i kontakt med min gamle radiokollega
Palle Bo, som hurtigt gik til bekendelse: Diskotek Coleslaw og Coleslaw Pop var
noget, han og kammeraten Torben Kaarup stod bag omkring 1982-83. Det var ikke
et radioprogram, men blot nogle kassettebånd, de sammensatte med tidens hits og
solgte på deres gymnasium. Og han havde endda lokket Kim Schumacher til at
indtale nogle speaks til det radioløse radioprogram. Senere var de begge med
til at starte den Randers-baserede Radio ABC op, hvor Palle Bo især blev kendt
for sine telefonjokes, og i nogle år var han chef for ANR-kanalerne i
Nordjylland. Og navnet Coleslaw? Det betød ikke noget særligt, men var bare et
ord, som de dengang syntes lød fremmedartet og fedt.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *