Kategorier
Musiknyheder

MTV fylder 35

I
disse år er streamingtjenester i gang med at ændre musikindustrien og folks
musikforbrug på mange måder, men om nogle dage er det 35 år siden, en ganske anden revolution
blev sat i gang. Den 1. august 1981 sendte tv-kanalen MTV nemlig for
allerførste gang, og den første video, der blev vist på MTV på de amerikanske
kabelnetværk, var ”Video Killed the Radio Star” med The Buggles. Sangen var
egentlig fra 1979, den havde ikke været et hit i USA, og den blev på det
tidspunkt ikke spillet på de amerikanske radiostationer. Men pludselig steg
efterspørgslen på Buggles-plader i musikbutikkerne, og dermed stod det allerede
kort tid efter 1. august 1981 klart, at MTV var i stand til at påvirke
musikverdenen – og resten er historie.

”Video Killed the Radio Star”, som
produceren Trevor Horn selv skrev, fordi han var blevet træt af at arbejde med
dårlige sange fra andre komponister, endte med at indskrive sig i
historiebøgerne med et par års forsinkelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *